Innerfloat

Om Innerfloat

Mere end en Driifloat-enhed

Driifloat er teknologien bag oplevelsen. Innerfloats opgave er at gøre teknologien anvendelig i praksis. Det handler ikke alene om at stille en enhed til rådighed, men om at skabe de rette rammer omkring introduktion, tryghed, målgruppe, timing, arbejdsgange og læring.

Driifloat-enheden med lyserødt lys i et mørkt rum med træpaneler

Hvorfor Innerfloat?

Når verden bliver for meget, kan behovet for en pause opstå midt i hverdagen. Mange eksisterende tilbud kræver transport, nye omgivelser, omklædning eller mental energi. Innerfloat er skabt for at mindske disse barrierer og bringe dry floating ud til de steder, hvor mennesker allerede lever, lærer og arbejder.

Målet er ikke at erstatte eksisterende støtte, men at undersøge, om dry floating kan være et enkelt og meningsfuldt supplement.

Anne Sofie Fribo Glinvad, grundlægger af Innerfloat, sidder foran en trævæg

Kvinden bag

Anne Sofie

Mit navn er Anne Sofie Fribo Glinvad, og jeg er grundlægger af Innerfloat.

Innerfloat er født ud af et ønske om at skabe mere ro i en verden, der larmer. Drivkraften er især børn og unge, som står i en hverdag præget af mange krav og sanseindtryk. Deres behov skal undersøges ansvarligt i de trygge miljøer, hvor de allerede lever deres hverdag - sammen med familierne og de fagpersoner, der kender dem bedst.

I Innerfloat arbejder jeg med udvikling af forløb, samarbejde med skoler og organisationer, drift af det mobile studio samt salg og implementering af permanente Driifloat-løsninger.

Samarbejde og Driifloat

Innerfloat samarbejder med udvikleren bag Driifloat og arbejder med at gøre løsningen anvendelig på det danske marked. Samarbejdet kombinerer produktviden med Innerfloats praksisnære arbejde omkring målgrupper, tryg introduktion, implementering og dokumentation.

Vision

At flere børn, unge og voksne får adgang til korte og afskærmede pauser med mulighed for ro, regulering og restitution - dér, hvor de allerede lever, lærer og arbejder. Dér hvor de allerede ér.

Mission

At gøre dry floating tilgængeligt gennem mobile og permanente løsninger og samtidig udvikle en tryg, enkel og faglig ansvarlig ramme for anvendelsen.

Værdier

Det står Innerfloat for

Tryghed

Brugeren mødes på egne præmisser og kan altid sige fra.

Tilgængelighed

Løsningen kommer ud til de miljøer, hvor behovet findes.

Enkelhed

Dry floating kræver hverken bad, omklædning eller omfattende oplæring.

Faglig ansvarlighed

Muligheder og begrænsninger kommunikeres tydeligt.

Praksisnær læring

Erfaringer udvikles sammen med brugere, fagpersoner og organisationer.